HOP

HOPdenmark

HOP for skolerne

HOP skaber inkluderende børnefællesskaber. Vi fokuserer på sammenhold og opbygger selvtillid for børn på landets skoler gennem leg og refleksion baseret på anerkendte terapeutiske principper. Med dette lærer vi børnene om følelser, konflikthåndtering, sociale relationer, inklusion, at være en god ven og meget mere. Vi skaber lege, der er tilpasset klassens behov, hvor vi lærer børnene, hvordan man leger, så alle kan være med til trods for forskelligheder. Gennem legene fokuserer vi på at skabe udfordringer for eleverne, på en måde der viser dem, at de er i stand til at overkomme udfordringer og øge deres sociale kompetencer. I løbet af dagen vil der afholdes refleksionssessioner, for at børnene føler sig hørt og får øjnene op for hvad de har lært om sig selv og om klassenes fællesskab. Refleksion vil fylde mest på sidstedagen, hvor der både vil være fokus på dagens aktiviteter, men også en opsummering af hele ugen.
Klassens lærer og/eller pædagog skal være til stede under aktiviteterne som observatører, så de kan bidrage med viden om klassens børn og samtidig kan blive inspireret og få redskaber til det efterfølgende arbejde med klassen.

                                                                     

Forløbet henvender sig hovedsageligt til 0.-4. klasse, da det for børn i denne alder er vigtigt at udvikle sociale kompetencer og få en oplevelse af øget selvtillid og fællesskabsfølelse. Som udgangspunkt tilbyder vi et intensivt forløb på 5 dage med to timer (af 60 minutter) pr. dag, dette kan dog tilpasses efter klassens behov, ligesom alle aktiviteter og reflektionssessioner også bliver tilpasset.

 

Vi står for al planlægning og gennemførsel, så udover en startkonsultation for at tilpasse forløbet, observation og evaluering til os efter forløbet forventes det ikke, at lærerne lægger mere arbejde og tid i det.
Så snart vi kender klassetrinnet vil vi begynde at udarbejde det konkrete forløb.

Copyright © All Rights Reserved

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

Accept