HOP

HOPdenmark

Legeteori


Hvorfor skal vi lege? Det er der rigtig mange gode og veldokumenterede årsager til. Først og fremmest er børn helt fra naturens side motiverede for at lege. Leg er derfor et fantastisk redskab at anvende, hvis man vil skabe motivationsdrevet læring i børnehøjde. Legen besidder et utroligt udviklings- og læringspotentiale, som man kan drage nytte af hele vejen gennem barnets udviklingsproces.

Gennem erfaringer med legen kan børn udvikle kompetencer indenfor følgende områder:

 

  • Fantasi / Kreativitet
  • Udvikling af sprog
  • Udvikling af motoriske færdigheder
  • Samarbejdsevner
  • Indgå i sociale samspil
  • Dannelse af personlighed
  • Følelsesregulering
  • Empati
  • Mentalisering

 

De ovenstående kompetencer udvikles, når barnet indgår i sociale samspil med andre. Her får barnet i trygge rammer mulighed for at afprøve egne og andres grænser og at eksperimentere med forskellige roller. Her udgør legen et fantastisk rum for at få positive, glædesfyldte oplevelser sammen med andre.

 

Den neuroaffektive udviklingspsykologi:

Når HOP-teamet designer legeforløb, er vi inspirerede af tankegangen i Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi, og det dertilhørende syn på legens fantastiske udviklingspotentiale for barnet. I den neuroaffektive udviklingspsykologi arbejdes der ud fra den grundlæggende forståelse, at mennesket er socialt, og at vi udvikler vores personlighed, vores følelsesliv og den måde vi agerer socialt gennem interaktioner med andre mennesker. Tilgangen kobler udviklingspsykologi med hjerneforskning og påpeger den voksnes betydningsfulde rolle i barnets udvikling. Gennem positive mødeøjeblikke, som eksempelvis en leg, får barnet mulighed for at udvikle forskellige kompetencer. Tilgangen trækker på Paul McLeans teoretiske model af den tredelte hjerne, som inddeles i det autonome, det limbiske og det præfrontale system. Disse tre systemer har henholdsvis betydning for vores sansninger, vores følelser og vores tænkning eller mentalisering.

Den voksne kan tilrettelægge forskellige legeaktiviteter, så de retter sig efter de pågældende systemer, med det mål at udvikle de kompetencer, der knytter sig til de pågældende systemer. Selvom at hjernen naturligvis er langt mere kompleks, end hvad præsentationen her kan vise, giver modellen af den tredelte hjerne alligevel et godt billede af, hvordan man kan arbejde med leg på flere niveauer. I HOP ser vi det som særligt relevant, at der gennem vores legeforløb arbejdes med både den sansende, følende og mentaliserende del af hjernen gennem sjove og lærerige lege, som organiseres af en voksen.

 

Terapeutisk Rekreation:

Den måde vi i HOP tilrettelægger en leg på, er baseret på en særlig model fra Terapeutisk Rekreation. Her skal barnet igennem følgende fire faser: Udfordring, succes, refleksion og opdagelse. Det betyder med andre ord, at en leg skal være udfordrende. Legen kan både være udfordrende på et socialt, personligt, fysisk eller kreativt niveau. I mødet med udfordringen, skal barnet støttes til at få en succesoplevelse. Her kan støtten både komme fra en voksen, men den kan også komme fra klassekammerater eller andre jævnaldrende. Når barnet har fået succes med legeaktiviteten, skal den voksne hjælpe med at facillitere en refleksionsproces hos barnet, som får barnet til at indse, at det kan lykkes med svære og udfordrende opgaver. Til slut er det målet, at barnet opdager, at det er i stand til så meget mere end det anede. I HOP ønsker vi at hjælpe barnet til at forstå, at denne opdagelse også kan overføres til andre kontekster end den konkrete legeaktivitet.

 

Det er væsentligt, at legeaktiviteterne ligger indenfor det Lev Vygotsky kalder ’Barnets nærmeste udviklingszone’. Det vil sige at udfordringen hverken må være for nem eller for svær, da dette ikke leder til udvikling. I Terapeutisk Rekreation forstår man, at en for let udfordring ligger i barnets ”Comfort Zone”, mens en for svær opgave ligger i barnets ”Panic Zone”. Man skal finde en balancegang mellem de to zoner, så man rammer dét, der kaldes ”Stretch Zone”. Det er nemlig her udviklingen sker.

I HOP bruger vi forskellige pædagogiske redskaber til at finde ud af, hvor udfordrende en opgave er for det enkelte barn, så vi kan skrue op og ned for kravene til de enkelte børn. På denne måde får vi de bedste forudsætninger for at kunne skabe deltagelsesmuligheder for alle de børn, der deltager i legen.

 

Læring gennem leg:

Forskning viser, at leg både kan fremme faglig indlæring [1] [2] og personlig udvikling [3] [4].

I HOPdenmark ønsker vi at sætte fokus på personlige kompetencer og trivsel, da vi er af den overbevisning, at børn i det danske skolesystem, foruden fokus på faglig læring, skal støttes til at blive demokratiske, livsduelige individer. Målet med vores arbejde er at skabe inkluderende børnefællesskaber med udvidede deltagelsesmuligheder for flere børn. Dette mål opnås, når man arbejder med klassefællesskabet på forskellige parametre, som eksempelvis at børnene gør sig erfaringer med at indgå i forskellige sociale fællesskaber, at de udvikler følelsesmæssige kompetencer som empati og mentalisering, at de danner nye relationer på tværs i klassen, og at de bliver gode til at tage hensyn til hinanden.


Den voksnes rolle:

Er der tale om helt små børn, er det den voksnes ansvar at aktivere og stimulere barnet, så det får mulighed for at nå det udviklingspotentiale, som det besidder. Når et lille barn fødes, er det kun ¼ af hjernens kredsløbsforbindelser, som er etableret. Det betyder, at de sidste ¾ skal aktiveres gennem eksempelvis leg, bevægelse og sang. Gennem aktiviteter som disse, skabes forbindelser i hjernen, som danner grundlag for at kunne udvikle forskellige personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Denne udvikling kan barnet ikke skabe på egen hånd.

At være god til at lege kræver en høj grad af selvorganisering. Nogle gange har børn brug for hjælp til at lykkes med legen og sin deltagelse heri. Her bærer den voksne et ansvar for at støtte og guide barnet i legen, så det alligevel får deltagelsesmuligheder. Det kan man blandt andet gøre ved at igangsætte legeaktiviteter, hvor alle kan være med. Den voksne kan desuden ændre på betingelserne i legen, så den bedre kan rumme alle deltagerne. Måske skal nogle børn have en anden, men betydningsfuld rolle i legen. Det essentielle er, at den voksne har øje for, at det er reglerne, rollerne eller målet med legen, der skal ændres, og ikke det enkelte barn, som skal tilpasse sig legens betingelser.



 

 



[1] Forskerzonen. (2018). Forskere: Dit barn kan lege sig til succes i skolen. Hentet fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-legebaseret-laering-kan-give-succes-i-skolen-og-resten-af-livet?fbclid=IwAR1B7gacELL4O52R-xGyO76fDKF29ex3l9qYDm7AYHIQC9z40-to306afcQ 

 

[2] Videnskab.dk. (2010). Leg styrker indlæringen. Hentet fra

https://videnskab.dk/kultur-samfund/leg-styrker-indlaeringen

 

[3] Børne- og undervisningsministeriet & Danmarks Evalueringsinstitut (2019) Kort om social udvikling. Legens betydning for social læring, s. 22-30.

 

[4] Knudsen, E., Ann. (2020). Alle typer af lege er vigtige for et barns hjerneudvikling. TEMA: Leg - og hvordan børn leger og lærer med hele kroppen, 0-14(1), s. 24-29.

Copyright © All Rights Reserved

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

Accept